Konkurser stiger: Højeste september siden 2019

Stigningen bryder med den faldende tendens, der har præget størstedelen af året, men ændrer ikke ved det samlede billede. I tredje kvartal blev der registreret 1.177 konkurser mod 1.274 i samme kvartal sidste år, svarende til et fald på 8 procent.

For årets første ni måneder blev der registreret 3.258 konkurser mod 3.874 året før. Det er 616 færre konkurser og et fald på 16 procent. De samlede tal peger derfor fortsat på en forbedring sammenlignet med sidste år, selv om september understreger, at udviklingen ikke følger en lige linje.

"September blev den mest konkurstunge septembermåned siden 2019, og det viser, at mange virksomheder fortsat opererer i et marked præget af forsigtig efterspørgsel og pres på indtjeningen. Samtidig er det vigtigt at holde fast i, at konkursniveauet fortsat ligger betydeligt under sidste år både for kvartalet og for året som helhed. Virksomheder bør fortsat have fokus på kreditstyring, kundernes betalingsevne og egen likviditet," siger Morten Larsen, Country Manager, Creditsafe Danmark.

Hovedstaden havde fortsat flest konkurser med 349 registreringer i september. Det er dog 3 procent færre end i samme måned sidste år. For tredje kvartal faldt antallet med 12 procent fra 628 til 555 konkurser.

Syddanmark stod for den største stigning. Her voksede antallet af konkurser fra 57 til 93, svarende til en stigning på 63 procent. Regionen oplevede samtidig en stigning på 19 procent i tredje kvartal og adskiller sig dermed markant fra den nationale udvikling.

Midtjylland registrerede en stigning på 30 procent i september fra 105 til 137 konkurser. For tredje kvartal var udviklingen mere moderat med en fremgang på 2 procent.

Nordjylland oplevede månedens største fald. Antallet af konkurser faldt fra 42 til 23, svarende til 45 procent. På Sjælland faldt antallet med 2 procent i september og 17 procent i tredje kvartal.

Regionstallene viser dermed et delt Danmark, hvor Syddanmark og Midtjylland oplever stigende konkursaktivitet, mens Hovedstaden, Sjælland og Nordjylland bevæger sig i den modsatte retning.

Blandt de største brancher havde bygge- og anlægsvirksomhed flest konkurser. Her blev der registreret 90 konkurser i september mod 99 året før, hvilket svarer til et fald på 9 procent.

I tredje kvartal faldt antallet fra 217 til 207 konkurser, svarende til 5 procent.

Engros- og detailhandlen registrerede 81 konkurser i september mod 80 året før. På kvartalsniveau faldt antallet dog markant fra 190 til 148 konkurser, svarende til 22 procent.

Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester faldt fra 58 til 47 konkurser i september, hvilket svarer til en nedgang på 19 procent. For tredje kvartal faldt branchen ligeledes med 20 procent.

Inden for hotel-, restaurant- og oplevelsesbranchen blev der registreret 49 konkurser mod 55 året før. Det svarer til et fald på 11 procent. I tredje kvartal faldt antallet med 19 procent.

På tværs af brancherne viser tallene generelt en faldende konkursaktivitet, selv om bygge- og anlægssektoren fortsat er blandt de mest udsatte.

September måneds største konkurs målt på antal ansatte var Vikar-Alliancen ApS.

Virksomheden havde 132 ansatte og var hjemmehørende i København S i Region Hovedstaden. Selskabet opererede inden for vikarbureau- og personaleformidling og tilhørte branchen administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester.

Den næststørste konkurs var C&C Denmark A/S fra Herlev. Virksomheden beskæftigede 119 medarbejdere og drev detailhandel med informations- og kommunikationsudstyr.

De to konkurser illustrerer, hvordan enkelte større virksomhedslukninger fortsat kan få betydelige konsekvenser for medarbejdere, kunder og leverandører.

Udviklingen i Danmark har flere ligheder med den svenske situation.

I Sverige gik 798 aktieselskaber konkurs i september mod 781 i samme måned sidste år. Det svarer til en stigning på 2 procent.

September blev samtidig den mest konkurstunge september måned i Sverige siden 1994. I alt blev 1.877 medarbejdere berørt af månedens konkurser, hvilket er 5 procent flere end året før.

Ifølge Creditsafes svenske CEO Henrik Jacobsson skyldes udviklingen blandt andet et usædvanligt højt antal større virksomhedskonkurser.

Trods september stigningen viser de svenske årstal fortsat fremgang. I årets første ni måneder gik 6.910 svenske aktiebolag konkurs mod 7.338 i samme periode sidste år. Det svarer til et fald på 6 procent.

Danmark og Sverige følger dermed samme overordnede mønster: Efter flere måneder med faldende konkurstal steg konkurserne igen i september. Danmark står dog stærkere med et fald på 16 procent for årets første ni måneder mod 6 procent i Sverige.

I Norge pegede konkurstallene ligeledes opad i september efter en overvejende positiv udvikling tidligere på året. I alt gik 319 norske aktieselskaber konkurs mod 316 i samme måned sidste år, hvilket svarer til en marginal stigning på 1 procent. September blev dermed kun den anden måned i 2026 med en stigning i antallet af konkurser.

Flere af de traditionelle konkursbrancher havde et vanskeligere tredje kvartal, og især restaurationsbranchen, detailhandlen og ejendomsbranchen skilte sig negativt ud i september. Ifølge Per Fjærestad, daglig leder i Creditsafe Norway, skyldes opbremsningen blandt andet, at konkurserne igen steg i flere brancher, som tidligere på året havde bidraget til den positive udvikling – særligt bygge- og anlægssektoren.

Trods stigningen i september faldt antallet af norske konkurser samlet set med 9 procent i tredje kvartal, fra 833 til 758. For årets første ni måneder blev der registreret 2.586 konkurser mod 2.818 i samme periode sidste år, svarende til et fald på 8 procent.

De tre skandinaviske lande følger dermed samme overordnede mønster: Efter en positiv udvikling gennem størstedelen af året steg konkurserne igen i september. Danmark står fortsat stærkest med et fald på 16 procent for årets første ni måneder, sammenlignet med 8 procent i Norge og 6 procent i Sverige.

Selv om september blev den mest konkurstunge september måned siden 2019, peger de samlede tal fortsat mod en mere robust udvikling end sidste år.

Særligt faldet på 16 procent for årets første ni måneder viser, at dansk erhvervsliv samlet set har bevæget sig væk fra de høje konkursniveauer, som prægede 2025.

Stigningen i september viser dog samtidig, at mange virksomheder fortsat er sårbare over for ændringer i efterspørgsel, omkostninger og finansieringsvilkår.

"Vi forventer fortsat udsving i konkursniveauet hen over årets sidste måneder. Den underliggende tendens er fortsat positiv, men september viser, at der stadig findes betydelige risici i markedet. Virksomheder, der arbejder aktivt med kreditkontrol, risikostyring og overvågning af kunder og leverandører, vil stå bedst rustet til at håndtere et fortsat usikkert forretningsklima," siger Morten Larsen, Country Manager, Creditsafe Danmark.