En reel ejer er en fysisk person, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en virksomhed. Det behøver altså ikke at være virksomhedens administrerende direktør, tegningsberettigede person eller bestyrelsesformand. Det afgørende er, hvem der i sidste ende ejer eller kontrollerer virksomheden. I Danmark er det som udgangspunkt en indikation på reelt ejerskab, hvis en person:
Hvad er en reel ejer?
-
Direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer mere end 25 % af ejerandelene eller stemmerettighederne i virksomheden.
-
Udøver kontrol over virksomheden på anden måde, f.eks. gennem retten til at udpege flertallet af bestyrelsens medlemmer eller gennem særlige rettigheder i en ejeraftale.
Grænsen på mere end 25 % er dog kun en indikation og ikke en fast grænse. En person kan derfor være reel ejer med en mindre ejerandel, hvis personen samlet set har tilstrækkelig faktisk indflydelse på virksomheden.
Ejerskabet kan desuden være indirekte. En person kan derfor være reel ejer, selv om ejerskabet går gennem en eller flere andre virksomheder. Det er nødvendigt at se på hele ejer- og koncernstrukturen for at finde frem til de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer virksomheden.
Eksempel på en reel ejer
Antag, at Anna ejer 60 % af Holding A/S.
Holding A/S ejer 70 % af Kundevirksomheden A/S.
Anna står ikke som direkte ejer af Kundevirksomheden A/S. Men fordi hendes ejerskab går gennem Holding A/S, kan hun stadig være reel ejer via indirekte ejerskab eller kontrol.
Det er derfor ikke altid tilstrækkeligt kun at kontrollere virksomhedens direkte ejere. For at få det fulde billede kan det være nødvendigt at gennemgå hele ejerkæden.
Hvorfor findes der regler om reelle ejere?
Reglerne om reelle ejere skal skabe større gennemsigtighed og bidrage til at forhindre, at virksomheder og andre juridiske enheder anvendes til hvidvask eller finansiering af terrorisme.
Komplekse virksomhedsstrukturer kan gøre det vanskeligt at se, hvem der reelt står bag en virksomhed. Flere holdingselskaber, udenlandske virksomheder og indirekte ejerforhold kan f.eks. skabe lange og komplekse ejerkæder.
Oplysninger om reelle ejere er derfor en vigtig del af arbejdet med kundekendskab, KYC (Know Your Customer), AML (Anti-Money Laundering) og virksomhedskontrol.
Hvorfor bør virksomheder kontrollere reelle ejere?
For virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven, er identifikation og kontrol af reelle ejere en vigtig del af kundekendskabet. For andre virksomheder kan oplysninger om reelle ejere bidrage til bedre risikovurderinger og større gennemsigtighed omkring kunder, leverandører og andre forretningsforbindelser.
-
For at opfylde kravene til kundekendskab
Virksomheder og personer, der er omfattet af hvidvaskloven, skal indhente identitetsoplysninger om kundens reelle ejere og gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere deres identitet. Hvis kunden er en juridisk person, skal virksomheden desuden klarlægge ejer- og kontrolstrukturen.
-
For at forstå, hvem virksomheden handler med
Et CVR-nummer viser, hvilken juridisk enhed der er modpart, men ikke nødvendigvis, hvem der i sidste ende ejer eller kontrollerer virksomheden. Ved at identificere de reelle ejere og forstå ejerstrukturen får I et bedre grundlag for at vurdere kunder, leverandører og andre forretningsforbindelser.
-
For at opdage komplekse eller uklare ejerstrukturer
En kompleks ejerstruktur betyder ikke nødvendigvis, at der er en forhøjet risiko. Men lange ejerkæder, ejerskab på tværs af flere jurisdiktioner eller modstridende oplysninger kan give anledning til nærmere undersøgelse. Sådanne forhold bør indgå i risikovurderingen og ikke i sig selv betragtes som dokumentation for uregelmæssigheder.
-
For at styrke virksomhedens risikostyring
Oplysninger om reelle ejere kan også anvendes i forbindelse med due diligence og third-party risk management. Det hjælper jer med at forstå, hvilke personer der i sidste ende står bag en kunde, leverandør eller samarbejdspartner – særligt ved større aftaler, internationale forretninger og andre relationer med forhøjet risiko.
Hvordan kontrollerer I reelle ejere?
I Danmark registreres oplysninger om reelle ejere hos Erhvervsstyrelsen. Virksomheder, der er omfattet af registreringspligten, har selv ansvaret for at identificere og registrere deres reelle ejere.
En praktisk kontrol kan opdeles i fire trin:
1. Identificér virksomheden
Sørg for, at I har identificeret den korrekte juridiske enhed og det korrekte CVR-nummer.
2. Find oplysninger om de registrerede reelle ejere
Kontrollér de registrerede oplysninger om virksomhedens reelle ejere.
3. Bekræft de reelle ejerforhold
Gennemgå virksomhedens ejer- og kontrolstruktur for at sikre, at de registrerede reelle ejere stemmer overens med de faktiske ejerforhold. Vær opmærksom på både direkte og indirekte ejerskab gennem ejerkæden.
4. Vurdér, om oplysningerne er rimelige og tilstrækkelige
Sammenhold oplysningerne med anden relevant information, og undersøg eventuelle uoverensstemmelser ud fra virksomhedens risikobaserede procedurer.
For virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven, skal der gennemføres rimelige foranstaltninger for at kontrollere de reelle ejeres identitet. Omfanget af kontrollen afhænger af den konkrete risiko. Ved øget risiko kan det være nødvendigt at anvende yderligere uafhængige kilder frem for alene at basere kontrollen på registeroplysninger.
Regler for adgang til oplysninger om reelle ejere
Siden den 1. september 2025 har oplysninger om reelle ejere ikke længere været frit tilgængelige for offentligheden via CVR.
Ændringen følger EU's 6. hvidvaskdirektiv og EU-Domstolens afgørelse om offentlig adgang til oplysninger om reelle ejere. Adgangen er i stedet begrænset til bestemte grupper.
Adgang kan blandt andet gives til:
- Kompetente myndigheder, herunder myndigheder, der arbejder med bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme eller har behov for oplysningerne som led i deres myndighedsudøvelse.
- Forpligtede enheder, herunder personer og virksomheder, der er omfattet af hvidvaskreglerne.
3. Personer og virksomheder med en legitim interesse
Adgang kan også gives til personer og organisationer, der kan dokumentere en legitim interesse i oplysningerne. Det kan blandt andet omfatte journalister, civilsamfundsorganisationer og visse dataleverandører, som anvender oplysningerne i forbindelse med undersøgelser, research eller forebyggelse af økonomisk kriminalitet.
Vil I kontrollere reelle ejere?
Få oplysninger om, hvem der er registreret som reel ejer, ejerandel og typen af ejerskab eller kontrol.
Ofte stillede spørgsmål om reelle ejere
Hvem betragtes som reel ejer?
En reel ejer er den eller de fysiske personer, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en virksomhed. Reelle ejere kan kun være fysiske personer.
Hvorfor er det vigtigt at identificere reelle ejere?
Identifikation af reelle ejere skaber større gennemsigtighed omkring virksomheders ejerforhold og spiller en vigtig rolle i arbejdet med at forebygge blandt andet hvidvask og finansiering af terrorisme.
Hvor registrerer jeg virksomhedens reelle ejere?
Virksomheder, der er omfattet af registreringspligten, registrerer oplysninger om deres reelle ejere hos Erhvervsstyrelsen via Virk.
Hvad sker der, hvis en virksomhed ikke har registreret sine reelle ejere?
Virksomheder, der er omfattet af reglerne, har ansvaret for at identificere og registrere deres reelle ejere og for at holde oplysningerne opdaterede. De konkrete konsekvenser ved manglende eller ukorrekt registrering afhænger af den relevante lovgivning og virksomhedstype.
Hvad er formålet med reglerne om reelle ejere?
Reglerne skal skabe gennemsigtighed omkring, hvem der i sidste ende ejer eller kontrollerer virksomheder og andre juridiske enheder, og understøtte arbejdet med at forebygge hvidvask og finansiering af terrorisme. Reglerne om registrering af reelle ejere trådte i kraft i Danmark den 23. maj 2017.
Hvilke virksomheder er omfattet af hvidvaskloven?
Hvidvaskloven omfatter en række personer og virksomheder inden for områder med særlig risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme. For de omfattede virksomheder indebærer kundekendskabsprocedurerne blandt andet, at de skal indhente oplysninger om kundens reelle ejere, gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere deres identitet og klarlægge ejer- og kontrolstrukturen for juridiske personer.