Risikobaseret AML-arbejde – guide til KYC og risikovurdering

Hvordan går du fra indsamlede kundeoplysninger til velbegrundede risikobeslutninger? I denne guide viser vi, hvordan risikovurdering, kundekendskab og screening hænger sammen, og hvordan de tilsammen skaber et mere struktureret og risikobaseret AML-arbejde.

Udforsk vores AML-løsninger Kontakt Creditsafe
02/11/2026
Webinar: Opdag skjulte risici ud over kunden Tilmeld dig her
  1. Nyheder og blog
  2. Guider
  3. Risikobaseret AML-arbejde – guide til KYC og risikovurdering

Fra kundeoplysninger til velbegrundede beslutninger

Risikobaseret AML-arbejde betyder, at virksomheder tilpasser deres kontroller og tiltag til risiciene i virksomheden og hos den enkelte kunde. Ved at se den overordnede risikovurdering, kundekendskab (KYC), risikoklassificering og screening i sammenhæng kan virksomheder arbejde mere struktureret med at forebygge hvidvask.

Men hvordan fungerer denne tilgang i praksis? Og hvordan sikrer du, at de indsamlede oplysninger fører til velbegrundede beslutninger?

I denne guide gennemgår vi de vigtigste dele, og hvordan de hænger sammen.

Hvad indebærer risikobaseret AML-arbejde?

Risikobaseret AML-arbejde indebærer, at virksomheder identificerer og vurderer risici for hvidvask og terrorfinansiering og tilpasser deres tiltag derefter.

Virksomheder skal derfor ikke håndtere alle kunder på samme måde: Den identificerede risiko og de gældende lovkrav afgør, hvilke oplysninger der skal indhentes, hvilke kontroller der er nødvendige, og hvor ofte virksomheden skal følge op på kundeforholdet.

AML står for Anti-Money Laundering og omfatter arbejdet med at forebygge og bekæmpe hvidvask.

Risikobaseret AML-arbejde kan sammenfattes i fem trin:

  1. Identificér risiciene i virksomhedens egne aktiviteter.

    Kortlæg, hvor og hvordan virksomheden kan være udsat for risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme. Tag udgangspunkt i kunder, produkter, tjenester, distributionskanaler og geografiske områder.

  2. Indhent kundeoplysninger gennem kundekendskabsprocedurer (KYC).

    Indhent og verificér oplysninger om kunden, virksomheden, ejerstrukturen og formålet med kundeforholdet. Det giver et bedre billede af, hvem virksomheden faktisk handler med.

  3. Vurdér kundens risikoniveau og dokumentér vurderingen.

    Vurdér kundens risiko på baggrund af de indsamlede oplysninger, og dokumentér grundlaget for vurderingen. Risikoniveauet afgør, hvilke kontroller og tiltag der er nødvendige.

  4. Tilpas kontrollerne til risiciene og de gældende krav.

    Tilpas procedurer og kontroller til de identificerede risici og gældende krav. Jo højere risiko, desto mere omfattende bør virksomhedens kontroller og tiltag være.

  5. Følg op på kundeforholdet og opdatér vurderingen efter behov.

    Kundekendskab er en løbende proces. Følg ændringer i kundens aktiviteter, ejerforhold og risikoprofil, og opdatér oplysninger og risikovurdering efter behov.

Trinnene hænger sammen. Risiciene i virksomheden har betydning for, hvilke kundeoplysninger der er nødvendige, mens kundeoplysningerne danner grundlag for risikoklassificering, kontroller og opfølgning.

Overordnet risikovurdering – grundlaget for AML-arbejdet

En overordnet risikovurdering beskriver, hvordan virksomheden kan blive udnyttet til hvidvask eller terrorfinansiering. For virksomheder og personer omfattet af den danske hvidvasklov skal vurderingen tage udgangspunkt i virksomhedens forretningsmodel, dokumenteres og løbende opdateres. Den danner grundlag for virksomhedens politikker, forretningsgange og kontroller.

Vurderingen skal blandt andet omfatte:

Risikovurderingen skal beskrive risiciene i virksomhedens egne aktiviteter og være en støtte i det daglige arbejde – ikke blot et dokument

Hirsch Compliance AB Sarah Gemborg Hirschfeldt
Hirsch Compliance

En skabelon kan hjælpe virksomheden med at strukturere risikovurderingen, men erstatter ikke virksomhedens egen analyse. To virksomheder i samme branche kan have forskellige kundegrupper, ydelser og internationale forbindelser. Derfor kan deres risici også være forskellige.

Hvordan hænger den overordnede risikovurdering sammen med KYC?

Den overordnede risikovurdering er med til at afgøre, hvilke kundeoplysninger virksomheden skal indhente. Målet er at indhente de rette oplysninger for at forstå kunden og vurdere risiciene i kundeforholdet – ikke at stille så mange spørgsmål som muligt.

Hvis virksomheden har identificeret risici ved internationale forretningsforbindelser, skal kundekendskabsprocedurerne eksempelvis afdække kundens relevante geografiske tilknytninger. Hvis risiciene vedrører ejerforhold, kan det på samme måde være nødvendigt at gennemgå ejerstrukturen nærmere.

Kundekendskab omfatter blandt andet at identificere kunden og kontrollere kundens identitet på grundlag af en pålidelig og uafhængig kilde, identificere reelle ejere og gennemføre de nødvendige kontrolforanstaltninger samt vurdere forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed. Kundeforholdet skal desuden overvåges løbende. Omfanget af procedurerne tilpasses risikoen inden for lovens krav.

Hvad er forskellen på en overordnet risikovurdering og en kunderisikovurdering?

Den overordnede risikovurdering omfatter virksomheden som helhed, mens kunderisikovurderingen vedrører risiciene i det enkelte kundeforhold. Begge er nødvendige, for at virksomheden kan arbejde risikobaseret.

Overordnet risikovurdering

Omfatter virksomheden som helhed.

Identificerer risici knyttet til eksempelvis ydelser, kundegrupper og geografiske områder.

Danner grundlag for virksomhedens procedurer og kontroller.

Skal holdes ajour, når virksomheden eller risikobilledet ændrer sig.

Kunderisiko

Omfatter det enkelte kundeforhold.

Vurderer risiciene ud fra oplysninger om den pågældende kunde.

Danner grundlag for kundens risikoklassificering og den videre håndtering.

Skal revurderes, når relevante forhold i kundeforholdet ændrer sig.

Kort fortalt: Den overordnede risikovurdering viser, hvilke risici virksomheden skal undersøge. Kunderisikoen afgør, hvordan den enkelte kunde skal håndteres.

Risikoklassificering – sådan vurderer og følger du op på kundens risikoniveau

Risikoklassificering betyder, at virksomheden vurderer risikoen for hvidvask eller finansiering af terrorisme i et kundeforhold. Vurderingen tager udgangspunkt i de oplysninger, der er indsamlet om kunden, samt de risici, der er identificeret i virksomheden. Resultatet danner grundlag for, hvilke kundekendskabsprocedurer, kontroller og hvilken opfølgning der er behov for.

Digitale AML-systemer kan hjælpe med at strukturere oplysninger og understøtte risikoklassificeringen, men en automatisk risikoscore eller farvemarkering erstatter ikke en fuldstændig risikovurdering. Virksomheden skal kunne forklare, hvorfor kunden har fået et bestemt risikoniveau, og hvordan vurderingen påvirker den videre håndtering.

Risikoklassificeringen skal også holdes opdateret gennem hele kundeforholdet. Ændringer i eksempelvis kundens aktiviteter, ejerforhold eller geografiske tilknytning kan påvirke risikobilledet og betyde, at risikoniveauet skal vurderes på ny.

Praktisk eksempel: Når et kundeforhold ændrer sig

Forestil dig et kundeforhold, hvor kunden i flere år kun har haft aktiviteter i Danmark. Kunden begynder derefter at etablere forretningsforbindelser i flere andre lande.

Ændringen medfører ikke automatisk en højere risiko, men kan gøre det nødvendigt for virksomheden at gennemgå den tidligere risikovurdering. Det kan kræve, at virksomheden undersøger, hvilke nye geografiske tilknytninger kunden har fået, hvordan kundens aktiviteter har ændret sig, og om de eksisterende kundeoplysninger stadig er tilstrækkelige.

På baggrund af oplysningerne vurderer virksomheden, om kundens risikoniveau eller kontrollerne skal tilpasses. Vurderingen og eventuelle beslutninger dokumenteres.

KYC

Eksemplet viser, hvorfor kundekendskab ikke er en engangsopgave. Risikobaseret AML-arbejde kræver, at virksomheden opfanger relevante ændringer og handler, når risikobilledet ændrer sig.

Screening og AML-kontroller – hvad kan digitale værktøjer bidrage med?

Screening indebærer, at kundeoplysninger sammenholdes med oplysninger fra udvalgte registre, lister eller andre datakilder. Det kan eksempelvis være kontrol for politisk eksponerede personer (PEP), sanktioner eller andre relevante risikoindikatorer.

Digitale AML-værktøjer kan gøre oplysninger mere tilgængelige og hjælpe virksomheder med at gennemføre kontroller på en struktureret måde.

Men der er en vigtig forskel på at fremskaffe oplysninger og at vurdere, hvad de betyder.

Data og screening giver et vigtigt beslutningsgrundlag. Næste skridt er at forstå, hvad oplysningerne betyder, og hvordan de skal bruges i kundevurderingen

marcus Marcus Gerdin
Creditsafe

Hvad sker der, hvis en screening giver et match?

Et screeningmatch skal altid vurderes i sin sammenhæng. Virksomheden skal undersøge, om matchet vedrører den rette person eller virksomhed, hvad oplysningerne betyder, og om der er behov for yderligere tiltag.

PEP-status medfører særlige kundekendskabsprocedurer, mens en bekræftet registrering på en sanktionsliste kan medføre juridiske forbud og krav om indefrysning afhængigt af de gældende regler.

Selv et screeningsresultat uden matches skal vurderes ud fra, hvilke kilder der er kontrolleret, og hvilke øvrige kundeoplysninger der er tilgængelige.

En nyttig arbejdsgang er:

Identificeret risiko → Relevant kontrol → Analyse af resultatet → Dokumenteret beslutning

På den måde bliver screening en del af kunderisikovurderingen frem for en isoleret kontrol.

Hvad sker der, hvis en screening giver et match?

Dokumenterede procedurer er et vigtigt grundlag, men virksomheden skal også kontrollere, hvordan de fungerer i praksis.

Det kan eksempelvis ske gennem stikprøver, intern opfølgning og uddannelse.

Nogle centrale spørgsmål at følge op på er:

  • Ved medarbejderne, hvilke risikoindikatorer de skal være opmærksomme på?
  • Er kundernes risikoklassificeringer begrundede og dokumenterede
  • Svarer kontrollerne til de identificerede risici?
  • Håndteres afvigelser i overensstemmelse med de fastlagte procedurer?
  • Opdateres kundevurderingerne, når relevante forhold ændrer sig?

Uddannelse er også vigtig. Medarbejderne skal forstå både, hvilke procedurer der gælder, og hvordan de skal anvendes i forskellige situationer.

Når risikovurdering, kundekendskab, kontroller og opfølgning fungerer sammen, bliver AML-arbejdet mere ensartet og lettere at efterprøve.

Vil du styrke dit risikobaserede AML-arbejde?

Fra kundeoplysninger til relevante kontroller. Se, hvordan Creditsafes løsninger til kundekendskab og screening kan understøtte dit risikobaserede AML-arbejde.

Tal med en AML-ekspert

Kontakt os på 8082 0588 eller skriv til sales@creditsafe.dk.

Ofte stillede spørgsmål om risikobaseret AML-arbejde

Hvad betyder AML?

AML står for Anti-Money Laundering og omfatter tiltag, der skal forebygge og bekæmpe hvidvask.

Hvad er en overordnet risikovurdering efter den danske hvidvasklov?

En overordnet risikovurdering er en dokumenteret analyse af, hvordan virksomheden kan blive udnyttet til hvidvask eller terrorfinansiering. Den skal tage udgangspunkt i virksomhedens egne forhold og danne grundlag for risikobaserede procedurer og tiltag.

Hvor ofte skal kunderisikovurderingen opdateres?

Der findes ikke ét fast tidsinterval, som passer til alle kunder og virksomheder. Opfølgningen skal tilpasses risiciene og de gældende regler. Ændringer i eksempelvis aktiviteter, ejerforhold eller geografisk tilknytning kan kræve en ny vurdering.

Kan et AML-system erstatte manuel risikovurdering?

Nej. Digitale AML-systemer kan understøtte indsamling af oplysninger, screening og risikoklassificering, men virksomheden har fortsat ansvaret for at vurdere risiciene og dokumentere sine beslutninger.

Hvad er forskellen på screening og kundekendskab?

Screening indebærer, at kundeoplysninger kontrolleres mod udvalgte informationskilder. Kundekendskab (KYC) er et bredere arbejde, der skal skabe forståelse for kunden, forretningsforbindelsen og de tilhørende risici. Screening kan indgå som en del af kundekendskabsprocedurerne.

Om guiden: Artiklen bygger på et webinar med Creditsafe og Hirsch Compliance samt indledende myndighedsvejledning om hvidvaskreglerne. Teksten er tænkt som overordnet vejledning og erstatter ikke gældende retsregler eller en individuel vurdering af virksomhedens forpligtelser.

Du kanske också är intresserad av:

PEP- og sanktionslister

Kontrollér PEP og sanktioner, og identificér risici hos dine kunder.

Læs mere

Hvidvaskkontrol (AML)

Effektivisér kundekendskabet, og identificér risici med AML-kontroll

Læs tjeklisten

KYC- og AML-platform

Saml KYC- og AML-kontroller til effektiv screening og overvågning.

Læs mere